En solcellelampe til under en tier

En solcellelampe til under en tier

Vi kender alle de der solcellelamper. De er i supermarkeder, byggemarkeder og i Jysk. De koster en tier eller derunder. Ved slutningen af sæsonen kan man næsten få dem smidt i nakken. Problemet med dem er, at de er kedelige. En plastikpind med lidt lys i. Jeg har en stak af dem liggende, af forskellig herkomst. Netop købt i eftersæson. Og nogle fra et byttemarked. Endnu et par stykker fundet rundt omkring i haven hvor de ikke gjorde meget væsen af sig.

Lyskilde til nye solcellelamper

Det er altså ikke fordi jeg kunne finde på at stille dem ud i haven igen, i den form, de har nu. Jeg skal faktisk kun bruge lyskilden. Solcellepanelet og den lille lysdiode, der sidder underneden. Jeg ved at man, med nogle genbrugsmaterialer tilsat  lidt fingersnilde og fantasi, kan lave sjove lamper ud af dem. 

Jeg er også sikker på, at der ligger masser af ting i huset, som kan bruges til det. Sylteglas, drikkeglas, vaser eller glasflasker, der ellers ville ende som affald. Fyrfadslysestager, urtepotter – eller måske bare konservesdåser?

Light Solar Cells Shining Lamps  - Hans / Pixabay
Bare en simpel solcellelampe, indtil videre. Billede Hans / Pixabay

Vil jeg have dem i farver, ser jeg ingen grund til at de ikke kan males. Vil jeg have dem op at hænge, skal jeg nok få dem til det. Eller sættes på hegnet?

Og ja, så fantaserer jeg faktisk om at lave en lysekrone af dem, ud af en rigtig lysekrone. Altså når jeg støder på et passende eksemplar i genbrug. Eller loppemarked. Om den kan lyse, er ligegyldigt. En defekt ville faktisk være intet mere end perfekt.

Jeg betragter dem bare som en lyskilde, som jeg kan bygge en lampe op omkring. Resten er overladt til fantasien. Og hvad genbrugsbutikken har på hylden. Eller hvad der viser sig i mine gemmer..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

1 × 5 =